Diamant - en fryd for øjet, en pryd for haven


 Diamant drivhus - blank alu.

I dag skal haveindretningen ikke blot være funktionel, men i særdeleshed også en fryd for øjet. Juliana Diamant har med sine 7,5 m2 en rummelighed, der muliggør, at man ud over at dyrke planter også kan stille et lille bord og et par stole ind i huset og få glæde af solen og planterne allerede i det tidlige forår.

Hvorfor skal et drivhus være firkantet? Den syvkantede form betyder, at drivhuset ofte er lettere at placere i haven og gør samtidig arkitekturen mere interessant.

Formen betyder også, at du får et meget lille gangareal, i forhold til et firkantet drivhus på samme størrelse. Dermed er der plads til at dyrke mange flere planter.

Højden i drivhuset betyder, at det er optimalt til dyrkning af høje planter som f.eks. vindruer, ferskner eller figner.


Diamant drivhus - blank alu.

Juliana Diamant - Aluminium
7,5 m2
2 jalousivinduer
70 cm bred aflåselig stalddør


Diamant drivhus - grøn
 

Juliana Diamant - Grøn
 



 

 Diamant drivhus - antracit
Juliana Diamant - Antracit
 

 



Hent en montagevejledning

Polycarbonat i taget
I Diamant bliver taget altid monteres med 6 mm polycarbonat, der ud over at give planterne beskyttende skygge for solen, også isolerer og giver en mere jævn temperatur i drivhuset.

Vinduer
Diamant er udstyret med 2 jalousivinduer. De sikrer, at der kan komme kølig frisk luft ind i drivhuset. Med de skråtstillede vinduesglas kommer der ikke generende træk i bunden af drivhuset. Der kan bestilles automatiske vinduesåbnere til jalousivinduerne, som automatisk åbner og lukker.
 
Ventilation

Varm og fugtig luft stiger som bekendt opad, og den skulle gerne ud. Stalddøren giver glimrende ventilation, men når døren er lukket, vil det være godt med yderligere ventilation. Så vil det være en god idé at investere i en Solarvent, en effektiv ventilator der udskifter op til 35 m3 luft i timen. Samtidig er den billig i drift, idet den virker ved hjælp af solceller.

Profiler
Juliana Diamant er opbygget af et helt nyt profilsystem med ekstra stærke aluminiumsprofiler. Profilerne kan bestilles blanke eller grønne.

Døre
Den ca. 70 cm brede aflåselige stalddør muliggør udluftning, uden at børn eller dyr kan komme derind. Det er muligt at tilkøbe et ekstra dørsæt, hvis man vil have to døre monteret, det er dog ikke muligt at montere 2 døre i samme sektion.

Fundament
Det 8 cm høje alu-fundament, der kan bestilles til drivhuset, sikrer en god forankring i jorden og letter montagen. Samtidig får du 8 cm ekstra højde i drivhuset.

Kondens
Der vil altid dannes kondens i et drivhus. Det kommer primært fra jorden, men også fra de planter, du dyrker i drivhuset. Hvis du vil bruge Diamant som udestue, og f.eks. ønsker at lægge trægulv, er det vigtigt, at du lægger plastic undet trægulvet. På den måde formindsker du dannelsen af kondensvand væsentligt, så du ikke får beskadiget gulvet.