Skrevet af Lars Lund 19 apr 2022 14:23
Den eksotiske figen i drivhuset
Har du taget et figenskud med hjem fra din ferie, eller sået figner fra frø af købte figner, så vil du givet aldrig se figner på dit træ. Forklaringen er, at en del af i alt 200 forskellige sorter skal bestøves, og hverken du eller en dansk humlebi kan klare den opgave. Blomsten sidder nemlig inde i selve frugten. I de sydligere egne lever en hveps med navnet ’figengalhveps’, og den er den eneste hveps, der kan komme ind i de sydlandske frugter og bestøve blomsten. Da hvepsen ikke findes hos os, så betyder det nul figner på en figen fra syd.
Det er blevet populært at dyrke figner, og danske gourmet restauranter foretrækker danske figner frem for de figner, vi eksporterer fra Middelhavsområdet.
Det latinske navn ’Ficus carica’ er efterfulgt af et sortsnavn, og skal du have held med figner i din have eller dit drivhus, så er det vigtigt at gå på jagt efter de sorter, der også giver frugt.
Bornholmeren er bare god
Heldigvis er der sorter, der fint klarer sig i Danmark uden den lille galhveps, og som også kan klare det mere barske klima, ja sågar en kold danske sommer som i år. Den mest kendte er nok ’Brown Turkey’ også kaldet ’Bornholmerfigen’. Det er en ret robust figen, der kun i hårde vintre fryser tilbage.
Westergaards specialplanteskole har testet 14 forskellige sorter, der alle kan trives i Danmark. På friland er det kun ’Brown Turkey’, der giver et tilfredsstillende resultat. Har man et drivhus, er der flere valg. Det er sorter som ’Petrovaca’, ’Hardy Chicago’ og ’White Marseille’.
For et års tid siden kom en anden planteskole, Gunnar Christensens planteskole, med en ny sort, der skulle være endnu bedre end ’Brown Turkey’. Sorten kaldes ’Røsnæs’. Den kommer oprindelig fra de jugoslaviske bjergene, men for omkring 45 år siden blev en stikling taget hjem af en dengang ung mand, Mogens Madsen fra Røsnæs. I hans have udviklede den sig til et syv meter stort træ, der altid var fyldt med figner. Efter at have delt ud til venner og naboer fik Gunnar Christensen øje på den sjællandske figen. Der blev taget stiklinger, og af dem igen stiklinger, så den træet i Røsnæs nu har formeret sig til foreløbig flere tusinde, der er sendt ud til danske planteskoler.
Lav selv planterne
Skulle din nabo have en figen, der er en succes, så kan du jo gøre som Mogens Madsen, nemlig selv lave en stikling. Der er mange metoder lige fra at sætte et blad med stilk i vand og lade det slå rødder og til nedkrogning. Det sidste betyder, at du bøjer en gren mod jorden og lægger en mursten eller en kraftig buet ståltråd på, så grenen holder kontakt med jorden. Efter tre måneder vil grenen sætte rødder, hvor der er jordkontakt, og så kan du klippe en plante af med rod.
Ved stiklinger kan du i marts/april skære ca. 10 cm lange stiklinger af et træ og stikke dem i en potte eller en kasse med en almindelig god havejord. Kun en til to knopper skal rage over jorden. Sæt dem ind i drivhuset og holde jorden fugtig. Det giver næsten altid fuld valuta.
Prøv også bare at stikke en afklippet gren i vand. Normalt vil den slå rødder.
Har du købt et figentræ, der aldrig giver noget, så lad være med at fælde det. Få i stedet en stikling fra et træ, der giver frugt og pod det så på samme måde, som man poder æbletræer. Allerede året efter vil det kunne bære figner på den eller de grene, du podede på dit træ.
Guide til succes
Kun når figner skal stikleformeres, skal de have en tilpas fugtig og god jord. Herefter gælder det om at give dem så dårlige forhold som muligt. En god drænet grusjord er fin. Vælger du at stille det i haven og ikke drivhuset, er det bedre, at de står under et halvtag, hvor der er forholdsvist tørt, end de står frit. De foretrækker en jord hen mod den tørre side. Derimod vil de meget gerne stå lunt.
Ingen gødning
Figen har det som jordbær. Giver man dem gødning, får de mange blade, og ingen eller kun lidt frugt, så lad vær med at gøde din fignen. Er der mange frugter på, så giv dem dog kun en smule gødning, så frugterne ikke falder ned før tid.
Vil du have figen i dit drivhus, trives den fint i en stor potte, fordi man på den måde kan begrænse dens rodvækst og dermed undgå, at den bliver for voldsom. Alternativt skal du lave en afgræsning omkring roden, så røddernes vækst begrænses. Står de i en potte, skal potten pakkes godt ind om vinteren. Den må ikke bundfryse.
Beskæring og høst
Figner får sjældent sygdomme. Skjoldlus kan være et problem, når de er i drivhuset, så dem skal du holde øje med. Du kan begrænse væksten ved simpelthen at nippe topskud af. Du skal dog være opmærksom på, at afkorter du alle skud, så kan det gå ud over høsten. De fleste sorter, men ikke alle, giver frugt op til tre gange om året. Her i landet ofte max to gange. Den første gang er på sidste års skud, og anden gang er på selve årsskuddet. Ofte får man ikke noget ud af de figner, der kom på sidste års skud, fordi de fryser væk. En figenfrugt vokser først meget langsomt. Den kan næsten stå stille i et par måneder, at man helt glemmer den, men pludselig går det hurtigt. Den er klar til at blive spist, når den viser en lilla farve og begynder at sprække en smule, og så er det bare med at komme i gang med sukkersyltning, figenmarmelade eller brændte og karamelliserede figner. At tørre dem har jeg ikke hørt nogen har haft held med.
Brødrene Prices opskrift på figenmarmelade lavet af friske figner:
0,5 kg friske figner
350 g sukker
1 stang god vanilje
1 smule citronsaft
2 dl vand
Skrab marven ud af vaniljestangen og kom både marv og stang i en gryde sammen med vand og sukker. Lad det koge op til sukkeret er opløst.
Tilsæt fignerne, skåret i kvarte og renset for stilk og bund. Lad det simre stille i ca. 15 minutter.
Smag til med citronsaft og kom på glas. Glasset kan evt. skylles med lidt Atamon først.