Få varmen med hotte chilier i januar

 

Tekst og foto: Lars Lund 

 

Er du ikke med på chilimoden, så er du nok lidt udenfor. Det er dog let at komme ind i varmen, for chilier er meget nemme planter. De får ikke mange sygdomme. Lus kan nogle gange drille, men det er til at løse. Chilifrøene skal i jorden nu, og jo tidligere jo flere forårsfornemmelser får man, og det er en god fornemmelse.

 

Det, der gør chili så efterspurgt, er for nogle oplevelsen af den smerte, de stærke chilier kan give. Det er næsten som at være vinterbader. Man får et gys, og så får man det så dejligt bagefter (siger dem, der tør)! Under alle omstændigheder byder chili på et stort vitaminkick. Frugten indeholder store mængder kalcium, og C-vitamin, ja dobbelt så meget C-vitamin som citrusfrugter. De røde chilier er de sundeste blandt udbuddet, og indeholder også betakarton. De tørrede er fulde af A-vitaminer.

De stærkeste stoffer, de der virkelig river, ligger ikke i selve kødet eller frøene, men derimod i den stol, som man kalder det hvide område inde i chilien. Det er den, frøene sidder på. Vil man have den mildeste del af en frugt, så skal man fjerne frøstolen. Spidsen af frugten er den aller mildeste del, så den kan man jo starte med.

 

Lad chilien overleve

Chili er en flerårig plante, men det glemmer de fleste, der dyrker chili, eller også er man måske ikke klar over, at planten med lidt kærlig omsorg, kan overleve i flere år. Hvis planten bliver i drivhuset, går den langsomt til grunde, når temperaturen bliver under 12 grader.  

Det er jo lidt ærgerligt, for der er mange fordele ved at lade en plante overvintre. Frugterne kommer tidligere, og planten sætter endnu flere frugter end første gang. Især blandt de stærke og langsomt voksende sorter, er der store fordele ved at lade dem overleve mindst en sæson mere. Det er også ret enkelt at få dem til at overleve. Midt på efteråret, når temperaturen falder, udvælger du de sundeste planter. Hvis du indretter dit drivhus med en mindre, men frostfri sektion, så er det et godt sted at opbevare planterne, men ellers tag dem ind i boligen og lad dem stå lyst i ikke alt for meget varme. Fjern herefter de frugter, der er tilbage. Er de ikke modne, så lad dem modne løst i vindueskarmen. 

Nu gælder det så om at give planten de bedste betingelser, så den bringes i en dvaletilstand og dermed bruge så lidt energi som muligt. Derfor skærer du alle de grene, der er på stammen tilbage, så de kun er 5 cm. lange. Chilien går nu i dvale. Jeg har dog også haft en enkelt chili, jeg har holdt liv i med frugt, fordi jeg synes, den er dekorativ, men sidst i december blegner skønheden dog mere og mere. Skift jorden og vand sparsomt, så jorden kun lige føles fugtig.

Når foråret kommer, starter planten med at vokse igen. Nu giver du gødning og vander jævnt i takt med plantens vækst. Når temperaturen i drivhuset igen er til chilier, så sætter du dem ud i drivhuset, så de får masser af lys.  

Sådan bliver du dus med dine chilier

 

Varme

Chilier bryder sig ikke om en temperatur, der er under 12 grader, og de kræver varme og masser af lys for at blomstre.

 

Stærke sås tidligst

Nogle sorter modner tidligere end andre, og de stærkeste, senest. Derfor starter mange, der dyrker de stærke allerede med at så frø i december. Det kræver kunstigt lys. Såning frem til marts, ja helt hen i april vil dog også lade sig gøre for de mere moderate planter.

 

Jord og potter

Jorden skal blot være en god, drænet pottemuld.

Planter i potter kræver mere vand end planter i bede. Jo større potten er, jo bedre er mikroklimaet i jorden, og jo mere vand kan jorden rumme. Plastbeholdere holder længst på vandet. Planterne trives også fint i en plantesæk. Planten må ikke mangle vand, når den sætter frugt, eller lige er kommet op.

 

Gødning 

Er jorden beriget med gødning, når du køber den, vil der som regel være nok gødning til planten de første 6 uger. Når de begynder at blomstre, skal de regelmæssigt gødes med en gødning med et højt kaliumindhold.

 

Spiring og knibning

Planterne spirer i løbet af 10 dage, men nogle først efter 5 uger. Sorten er afgørende, og det tager mellem 4 og 6 måneder, fra du sår, til du kan høste. Spiringen kræver en rimelig høj fugtighed, så du får størst held ved at så i en spirebakke med klart låg. Når spirerne lige er kommet frem, kan du fjerne låget, men de må endelig ikke tørre ud. Spirerne plantes om i større potter, når rødderne begynder at stikke ud gennem hullerne i potten. Sæt en støttepind ved stænglen. Når planten er 30 cm., knibes topskuddet, for at få planten til at forgrene sig.

 

Fortsat beskæring

Efter at have klippet topskuddet lidt ned, mener nogle man ikke skal foretage sig yderligere, men blot lade planten vokse. Det er dog ikke den gængse metode. Det er mest almindeligt, at man fjerner mindst to af de første blomster. Det giver højere udbytte. Planten er lidt doven med hensyn til at sætte afkom, og fjerner man to, ja helt op til fire af de første blomster, så sætter planten mange flere blomster, end den normalt ville gøre. Falder blomsterne af af sig selv, skyldes det oftest, at de ikke er blevet bestøvet.

Seks dekorative chilier

  

"Numex Twilight": Farverige frugter på hver plante. God i en beholder og et stedmed masser af sol. Styrke 30.000 – 50.000 scoville-enheder.

 

"Poinsettia": Lange, tynde frugter, der vokser i oprette bundter, og modner i forskellige nuancer. Ligner julestjernen. Store planter, der kræver plads. 40.000 Scoville-enheder.

 

 "Etna": En italiensk sort med bundter af skarlagenrøde chilier. Egnet til dekorative potter. 65.000 scoville-enheder.

 

"Paper Lantern":  Store mængder af store, røde, rynkede frugter. Fin i et sommerbed. En af de stærke med 450.000 – 500.000 scoville-enheder.

 

"Numex Pinata": Frugterne starter med at være grønne, og skifter så til gul, orange og rød. 45.000 – 50.000 scoville-enheder.

 

 "Pot Black": Sort chili med purpurfarvede blade, purpur blomster og frugter, der starter som sorte, men gradvis modner til rød. Kræver stor beholder. Styrke 45.000 scoville-enheder.

 

Scoville-skalaen er en skala til måling af chiliens styrke

Skalaen er udviklet i 1912 af en amerikansk apoteker med navnet Scoville, og bruges til at måle chiliers styrke med. Han bad folk smage på koncentrerede mængder af chili, blandet op med sukkersirup. Jo mere en chili skulle fortyndes, jo mere intens var styrken. Hvis man kunne smage den efter en fortynding på 300.000 gange, fik den en styrke med samme tal.

En almindelig peberfrugt har en styrke på 0, og i den anden ende af skalaen ligger ren Capsaicin med 16.000.000 enheder. Styrken på chilier er gennem årene blevet stærkere og stærkere. I 1994 var den stærkeste sort "Red Savina" med 557.000 scoville-enheder.  I 2013 kom sorten "Carolina Reaper" en krydsning mellem "habanero" og en "naga" med en styrke på 2.200.000 scoville-enheder, og det er vist den foreløbige rekord. Her anbefales, at man bruger handsker ved håndteringen.