Vinterdyrkning og frost

 

Denne artikel er til dig, som virkelig elsker nørdet viden skrevet i et sprog som kan forstås. Du vil lære kort om plantecellens opbygning. Ikke mindst, hvad som adskiller planter, som kan vinterdyrkes, og planter, som kun dyrkes om sommeren.

Når du først har fundet glæden ved at vinterdyrke i dit drivhus, fylder du hurtigt potter og krukker med planter i efteråret. Der er ikke noget så dejligt som en grøn drivhusoase, også om vinteren.

Nu skriver vi november, og det er ganske normalt, at vi oplever frost i denne måned. Hos Spirekassen ved vi fra vores kunder, at netop den første frost kan skabe bekymringer hos mange.

I starten af oktober har du sikkert en masse smukke planter i fin vækst fx forskellige kåltyper, spinat, salater, hårdføre krydderurter og bladbeder. 

Spørgsmålet er ”Dør min vinterdyrkning i drivhuset, når frosten kommer?". Svaret er ”Nej”.

For de planter, vi vinterdyrker, kan tåle frost, og det kan de fordi, planterne kan nogle smarte tricks.

 

Plantecellens opbygning

Mennesket og planter har mange ting tilfælles også vores byggesten cellerne. Planten og mennesket ligner meget hinanden, dog er der nogle klare forskelle. Planteceller ligger i en stiv kasse af cellulose. Cellulose kender vi fra papir og træ. I modsætningen til menneske-cellen indeholder plantecellen grønkorn. I grønkornene (kloroplaster) findes der farvestoffet klorofyl, og det er her, plantens fotosyntese sker. Forskellige typer af celler har forskellige funktioner i planten.

Begreber, som er gode at kende

Inde i plantecellerne findes en stor vandfyldt blære, en vakuole, som medvirker til at skabe et tryk, saftspændingen (turgortryk). Trykket holder vores drivhusplanter oprejste og flotte. Når saftspændingen i plantecellen falder, vil planten begynde at hænge. Det er en tydelig indikator på, at planten har behov for vand for at genoprette saftspændingen i plantecellerne. Det er smart på flere måder. Planter, som klasker sammen pga. fald i saftspændingen, når den har vandmangel nedsætter sit bladareal hurtigt. Når bladarealet er mindre, er fordampningen for bladene også mindre. Herved nedsættes vandbehovet for en tid. Det er altså plantens måde at klare sig gennem stressende tørkeperioder.

 

Lidt det samme med vinterdyrkning

Lidt det samme ser vi, når vores vinterdyrkede planter får frost. Måske du allerede har set, at dine planter i drivhuset klasker sammen, når temperaturen er under nul grader. Her er der igen en forstyrrelse i saftspændingen i plantecellen, og det sker for ikke at frostsprænge cellerne. 

Vores vinterdyrkning kan noget unikt

Mange planter vi dyrker i drivhuset, er det, vi kalder urteagtige planter. De består rundt regnet alle af 90% vand. Når sommerens drivhusplanter får frost, ødelægges plantecellen, fordi det vand plantecellen indeholder går fra at være flydende til at danne iskrystaller. Iskrystaller udvider sig, og de vandfyldte vakuoler sprænges, og cellerne dør. Det kender alle, når den første nattefrost slår tomatplanten eller agurkplanten ihjel.

I vinterhalvåret kan vi vinterdyrke i drivhuset. Det er helt andre typer af planter, som bruges til vinterdyrkning end om sommeren fx kål, vintersalater, bladcikorie, bladbeder og nogle krydderurter.

Det er helt afgørende, hvis du skal lykkedes med vinterdyrkning, at planterne langsomt vænnes til kulden. Du kan altså ikke forspire en kål i vindueskarmen i november og sætte den direkte ud i drivhuset. Hvis du gør, vil den dø.

 

Plantecellens magiske verden

Vinterdyrkning, der tåler frost, kan have flere mekanismer til at undgå frostskader. Først og fremmest opfører vand sig anderledes i de små planteceller, end vi er vant til. Planteceller kan være indrettet anderledes, at vandet i cellerne ikke fryser og danner iskrystaller. Alle grønne plante danner sukker ved fotosyntesen. Sukker har samme effekt som salt på en glat vej, is bliver til vand på vejbanen, selvom det forsat er frost. Ved at fylde ekstra sukker ind i plantecellen, fungerer det som en form for frostvæske. Nu kan vandet underafkøles helt ned til 20 graders frost og stadig være i flydende tilstand. Dette beskytter plantecellen mod frostskader.

En anden måde planten kan beskytte sig mod frost er ved at trække vandet ud af cellerne, så det fryser mellem cellerne og dermed ikke skader selve plantecellen. I længere frostperioder kan denne metode dog stresse planten så meget, at der opstår en form for tørkeskader inde i plantecellen, selvom det er koldt, og planten intet fordamper fra bladene.

 

De gode råd

• Forspiring af vinterdyrkning skal forgå i et uopvarmet drivhus
• Begynd din vinterdyrkning tidligt, gerne fra slut august
• Fortvivl ikke hvis din vinterdyrkning ser død ud i frostvejr – det er en midlertidig fald i saftspændingen
• Når temperaturen viser plusgrader vil saftspændingen genoprettes
• Høst kun vinterdyrkning i plusgrader

 

Tak for sparring, Bent Løschenkohl (Hortonom)