Drivhuse

Hos Juliana Drivhuse A/S kan du med sikkerhed finde lige præcis dét drivhus, som passer perfekt til dine behov.

Vi er en af Danmarks største producenter af drivhuse. Vi er stolte af at være dansk ejet og at alle Juliana Drivhuse bliver produceret i Odense, Danmark. Vi har specialiseret os i drivhuse siden 1963 og har derfor mulighed for, at tilbyde Danmarks måske mest kompetente rådgivning i drivhuse, både i butikken og på webshoppen. 

Mulighederne for hvilket drivhus du skal vælge er mange!

Gå på opdagelse nedenfor og læs gerne vores tips til hvilket drivhus du skal vælge og få svar på de mange spørgsmål du måtte have nederst på siden her. 

Drivhus

Et drivhus er ikke bare et drivhus. Der er mange overvejelser man kan gøre sig inden man køber et drivhus. Ønsker du kun at dyrke blomster og grøntsager i dit drivhus, eller ønsker du at bruge drivhuset til afslapning og til en oase hvor du kan gøre aftenerne længere hver dag? Uanset hvad, så har vi drivhuset til dig.

Det er godt at stille sig selv flere spørgsmål inden man køber sit drivhus, det kunne blandt andet være om man skal have høje eller lave planter. Nogle planter kan nemlig blive så høje at de har svært ved at være inde i nogle drivhuse frem for andre. Derudover kan det have en fordel for nogle at drivhuset har en bestemt højde, da det kan gøre det lettere at bevæge sig rundt inde i huset når man går og står.

Derudover er det som nævnt også en fordel at gøre sig overvejelser om der skal være plads både til borde og stole samt planter – Skal der være dét, kræver det naturligvis også en vis størrelse på drivhuset.

Alle Juliana Drivhuse og Halls drivhuse er udarbejdet i aluminium, det du skal tage stilling til er, hvilken farve og type glas du ønsker at have drivhuset i. Grunden til at drivhusene er lavet i aluminium er at det er let at arbejde med når huset skal samles, det er billigere at producere, det er holdbart og ruster ikke.

Alle Gabriel Ash drivhuse er udarbejdet i cedertræ som giver husene et flot og eksklusivt udseende, samtidig med at husene er vedligeholdelsesfrie i forhold til træet, da cedertræ er så olieholdigt at det ikke behøver nogen former for træbeskyttelse. Gabriel Ash drivhusene falder oftest mere naturligt ind i omgivelserne, men ønsker man at drivhuset skal skille sig mere ud, er der også rigeligt med muligheder for dette, da husene fås i mange flotte og eksklusive udgaver.

Når du skal have et drivhus, skal du altid have et fundament hertil. Vi anbefaler altid at du køber et originalt fundament så du sikrer dig, at profilerne passer sammen på millimeter mål. Det vil derudover også være at foretrække hvis man støber et betonfundament, dette er med til at skabe ekstra holdbarhed og sikring til dit drivhus.

Er du i tvivl om monteringen af dit drivhus eller vores anbefalinger til dette, så kan du læse mere i vores monteringsvejledninger her.

 

Vægdrivhus

Er du ude efter at udnytte pladsen optimalt og har du muligheden på en af dine ydermure, så er et vægdrivhus værd at kigge på! Et vægdrivhus kan være med til at skabe en ekstra udestue eller give nogle flere fordele end et almindeligt drivhus. Når man sætter et vægdrivhus op, så er det ikke kun solens stråler som varmer drivhuset op, men væggen som drivhuset står op ad, er med til at forlænge varmen i vægdrivhuset natten over også.

Det er stort set de samme ting du skal tage stilling til når du vælger et vægdrivhus som et almindeligt drivhus. Skal du kunne opholde dig i drivhuset, skal du udelukkende have planter i drivhuset eller skal du dyrke større eller mindre grøntsager – Uanset hvad så findes der vægdrivhuse i mange størrelser, alt lige fra 0,8 m2 og op til 12,9 m2 – Disse størrelser findes i vores Juliana Veranda og Halls Qube Lean-To.

 

Mini Drivhus

Bor du i et lille hus eller i en mindre lejlighed med en lille altan – Så har vi i Juliana Urban drivhusene som passer perfekt ind til dig som ikke har mere plads end til et mindre drivhus. Konstruktionen i disse minidrivhuse er lavet så de er lette og nemme at flytte rundt på hvis dette er ønsket. Qua de størrelserne på minidrivhusene er der også mindre vedligehold også hvad angår rengøring af drivhuset.

I et minidrivhus kan du dyrke det samme som i de store drivhuse, forskellen er oftest blot størrelsen dine planter kan vokse sig op i. Du kan både dyrke grøntsager og krydderurter i et minidrivhus, og omkostningerne til at starte op med ens drivhusdrøm er knap så stor da de små drivhuse naturligvis oftest er billigere.

Juliana Urban minidrivhuse er alle lavet i aluminium som de store drivhuse og er med hærdet glas i hele baner.

 

Orangeri

Juliana Orangeri er til dig som ønsker lidt mere af dit drivhus. Juliana Orangeri er oprindeligt lavet til at beskytte citrus- og appelsintræer så disse kunne klare den kolde vinter. Nu har du mulighed for at bruge et orangeri til andre formål end til citrusfrugter. Som mange andre drivhuse hos Juliana, så kan orangeriet bruges som en afslappende oase som kan give dig rolige omgivelser og forlænge aftenerne hele året. Juliana Orangeri er 15,2 m2 og giver dig netop mulighed både til at dyrke de planter og grøntsager som du ønsker, samtidig med at der stadig er plads til at skabe en hyggelig atmosfære at opholde sig i.

 

Tilbud på drivhus

Hos Juliana Drivhuse A/S kører vi ofte kampagner på forskellige drivhuse, ønsker du dig et mere specifikt tilbud, så er du altid velkommen til at kontakte kundeservice her. Ønsker du dig holdt opdateret omkring nyeste produkter og kampagner, kan du til en hver tid tilmelde dig vores nyhedsbrev her. (På forsiden lidt længere nede på siden)

 

 

Spørgsmål og svar

Hvilken type drivhusglas skal man vælge?

Drivhusene kommer som udgangspunkt med 3 forskellige slags ruder.

Polycarbonat, delt glas eller hærdet glas i hele baner.

Alt efter drivhusets funktion anbefaler vi forskellige typer af ruder.

Polycarbonat

En fordel ved et drivhus lavet med polycarbonat ruder er den beskyttelse og isolering, som panelerne giver drivhuset. Med panelerne sikrer du, at dine planter kan holde sig varme i drivhuset i længere tid og solen ikke rammer planterne direkte som i et glasdrivhus. Afhængigt af hvordan du ønsker at drivhuset skal være, og din brug af drivhuset, anbefaler vi oftest kun polycarbonatversionen til gartnere, der ønsker at bruge drivhuset som væksthus for planter.

Delt glas

Fordelen ved denne type glas, er at det er nemmere at køre til glarmesteren selv og få lavet et nyt glas til ens drivhus, hvis uheldet skulle være ude og en rude er gået. Ulempen ved delt glas er dog at når det går i stykker er det i store stykker og man kan derfor skære sig nemmere end ved hærdet glas.
Med et drivhus i glas skal du være opmærksom på solens stråler som kan skinne direkte igennem ruderne, derfor er det en fordel og anbefaling at du husker at beskytte både dig selv og dine planer mod den direkte sollys med skyggenet eller skyggepasta.

Hærdet glas i hele baner

Vi anbefaler et drivhus i aluminium med hærdet glas til hobbygartneren, der også gerne vil sidde i drivhuset og samtidig nyde haven omkring det. Med et drivhus i glas skal du være opmærksom på solens stråler, så at installere skyggenet og/eller bruge skyggepasta i drivhuset vil oftest være en fordel. Vi anbefaler altid hærdet glas frem for almindeligt glas, da hærdet glas vil bryde i små stykker, hvis det går i stykker frem for store skår som almindeligt glas.

 

Hvilken slags fundament skal man vælge til drivhuset?

Til ethvert drivhus anbefaler vi vores stålfundament til at montere drivhuset sikkert på jorden. Vores fundament har ankre, der er støbt ned i jorden. Det vigtigste ved montering af fundamentet er, at det er plant, ellers vil det ikke være muligt at indføre glasset til sidst. Find vores fundamenter her.

Hvis du stadig er usikker på beslutningen, så besøg vores showrooms/butikker i Odense, Aalborg eller Næstved eller kontakt vores kundeservice. Her står vores eksperter klar til at rådgive dig om køb af drivhus.

 

Hvor stort et drivhus må man bygge?

Hvis dit drivhus skal stå tæt på skel eller hvis du vælger at bygge over 50 m2 skal du søge om byggetilladelse. Det er dog altid en god ide at tage fat på både kommune, forsikring mm. Inden du går i gang med at samle dit drivhus.

 

Hvad er forskellen på et drivhus og et orangeri?

Normalt set er et drivhus mindre (mellem 6 - 12 m2) med glas på alle sider, ingen isolering og uden opvarmning. Et orangeri er som oftest en større, gerne fra 12 m2 og op efter. Et orangeri kan ligne en slags fritstående udestue og er som oftest både opvarmet og isoleret så man kan opholde sig i det hele året rundt samt dyrke planter hele året.

Hvor er det bedst at placere drivhus?

Der er ikke noget helt rigtigt svar når spørgsmålet bliver stillet. Altså handler det for det første om hvordan du ønsker at bruge dit drivhus, hvordan solen står i din have og hvordan vinden kan påvirke drivhuset. Hvis du udelukkende ønsker at bruge dit drivhus til at dyrke, så kan du have god gavn af placering i forhold til sol, adgang til drivhuset mm. Skal du bruge dit drivhus som et dase-hus, så er det altid en fordel at placere drivhuset tæt på eksempelvis en terrasse så det er lettere at komme til og det kan blive en mere naturlig del af din have og derved får du muligvis også brugt drivhuset mere.

 

Hvor meget koster et drivhus?

Et klassisk Juliana eller Halls drivhus finder du i en prisklasse mellem 3.200 kr. og 40.000 kr.

 

Hvilket drivhus skal jeg vælge?

Først skal du finde ud af hvad du vil bruge dit drivhus til, dyrke, dase eller oase? Juliana Drivhuse produceres i adskillige former og størrelser så du har mulighed for det hele. Drivhuse fra Juliana har særligt fundet vej til mange skandinavers hjerter, da produktionen foregår i Danmark. For i Danmark er kvalitetskravene tårnhøje, og designet er lavet ud fra at der er et drivhus til alle.

 

Hvad er forskellen på Halls og Juliana?

Juliana Drivhuse A/S distribuerer alle Halls drivhuse ud fra fabrikken i Odense. Dette har vi gjort siden 90’erne i forbindelse med at ville ekspandere til udlandet.

 

Hvilken type glas i drivhus?

Alt efter drivhusets funktion anbefaler vi forskellige typer af ruder. Polycarbonat er ikke gennemsigtigt men matteret og ofte til dig der ønsker at dyrke. Hærdet glas eller sikkerhedsglas har den fordel, at hvis det går i stykker går det i mange små og ikke så skarpe stykker, hvorimod almindeligt drivhus glas går i store skarpe stykker. Begge af de to sidstnævnte kan bruges uanset om du vil opholde dig eller udelukkende dyrke i drivhuset.

 

Hvad er bedst til drivhus glas eller polycarbonat?

Polycarbonat er til dig som ønsker at dyrke på både professionelt og hobby niveau. Polycarbonaten bryder solens stråler så du ikke brænder dine planter og afgrøder af samtidig med at polycarbonaten kan hjælpe til at holde mere på varmen end hærdet og almindeligt drivhus glas.

 

Er det svært at sætte et drivhus op?

Det er ingen hemmelighed at det er krævende at sætte et drivhus op, og vi anbefaler at man altid er mere end en. Arbejdet inden er også krævende da alt skal være i vatter og rettet af. Der er altid mulighed for at bestille drivhusmontage hos os.

 

Hvordan sikrer jeg mit drivhus mod storm?

Placeringen af drivhuset er altafgørende i forhold til storm. Det er vigtigt at Drivhuset står i læ. Står drivhuset ikke i læ, så plant en hæk, et hegn skaber turbulens imellem hegn og drivhus og er derfor ikke anbefalelsesværdigt.

 

Kan man sætte et drivhus direkte på fliser?

Det korte svar er ja. Det vigtigste er at underlaget ikke har afvandingsfald, men er helt i vater.

Fliser op til max 40x40 cm, fjerner montørerne de nødvendige fliser og punktstøber fundamentet. Efterfølgende skal du selv tilskære fliserne og nedlægge dem rundt om nedstøbningsbeslagene og dette retableres ikke af montørerne. Ved fastgørelse på eksisterende flisebelægning skrues fundamentet fast i fliserne. NB! Det er ikke muligt at fastskrue i klinker.

 

Hvorfor hærdet glas i drivhus?

Da hærdet glas er 5-6 gange stærkere end almindeligt glas, anbefaler vi altid hærdet glas frem for almindeligt glas da det derfor også er mere personsikkert. Hærdet glas vil bryde i små stykker, hvis det går i stykker frem for store skår som almindeligt glas.
 

Hvor varmt må der være i et drivhus?

Drivhustemperaturen kan og skal svinge i løbet af dagen. Den mest optimale temperatur for et drivhus der indeholder planter og dyrkning er 25 grader om dagen og 15 om natten. Hvis dit drivhus ikke er opvarmet i vinterhalvåret, så er det bedst at vente med sarte planter til foråret når drivhuset er varmere.

 

Hvilket gulv i drivhus?

Det er helt op til den enkelte drivhusejer. Mange kan godt lide at underlaget i drivhuset er slidstærkt og tåler at blive brugt. For at skabe en stemning i drivhuset kan du være kreativ med hvordan dit underlag lægges og derved få fine mønstre eller stilarter som passer til dig.

 

Hvornår begynder man at plante i drivhus?

I Danmark anbefales det at planterne plantes ud i starten af maj når solen endelig kan opvarme drivhuset igen. Den optimale størrelse på dine planter vil være når de minimum har tre veludviklede blade på sig.

 

Hvordan skal jeg indrette mit drivhus?

Find først ud af hvad du ønsker at bruge dit drivhus til, herefter kan du finde ud af hvilken størrelse som passer bedst til dette eller disse formål. Hos Juliana Drivhuse har mange af vores drivhuse en fornuftig højde så du både kan gå og stå uden problemer, dette giver dig de bedste arbejds- og opholds faciliteter.

Brug eventuelt kapilærkasser, tænk over udluftning, ønsker du at indlægge varme, skal det være hyggeligt? Du kan gøre præcis som du vil, og med Julianas mange tilbehørsdele kan du indrette nemt, hyggeligt og funktionelt.

 

Hvor stort skal et drivhus være?

Alt afhængig af hvad du ønsker at dyrke i dit drivhus, er det vigtigt at tænke over højden i drivhuset. Tomatplanter kan eksempelvis blive meget høje og derfor kan det være en fordel at tænke over kubikmeter i drivhuset og ikke kun kvadratmeter. Hos Juliana Drivhuse har vi det hele.

 

Hvem producerer Halls drivhuse?

Hos Juliana Drivhuse A/S har vi flere anerkendte mærker, herunder Halls, Juliana og Gabriel Ash. Hele vores sortiment spænder bredt både pris- og kvalitetsmæssigt. Der er drivhuse til både have, terrasse og altan.

Juliana Drivhuse A/S er firmaet bag flere anerkendte drivhusmærker - Halls, Juliana og Gabriel Ash. Sortimentet spænder over prisvenlige intro-drivhuse til de mere eksklusive og skræddersyede løsninger.

 

Hvad er Polycarbonat glas?

Polycarbonat har som fordel, at det på grund af den luft, der ligger i kanalerne, virker isolerende, hvilket beskytter mod frost i starten og slutningen af sæsonen. Polycarbonat bryder ligeledes lyset, således at behovet for en skyggeløsning mindskes.

 

Kan man få dispensation til at bygge tættere på skel?

Det kan man i nogle tilfælde, men det er altafgørende at du venter med at gå i gang med at bygge, før din godkendelse, tilladelse og eller eventuel klagefrist er ovre.

 

Hvornår skal skur/drivhus registreres på BBR?

Hvis dit drivhus skal stå tæt på skel eller hvis du vælger at bygge over 50 m2 skal du søge om byggetilladelse. Det er dog altid en god ide at tage fat på både kommune, forsikring mm. Inden du går i gang med at samle dit drivhus.

 

Hvornår skal man ikke have byggetilladelse?

Hvis byggearbejdet indenfor din bolig ikke medfører ændringer af de bærende konstruktioner eller ændringer i bygningens brandforhold.

 

Hvilke grøntsager kan man dyrke i drivhus?

Du kan dyrke lige det du vil i dit drivhus. De mest almindelige sorter at dyrke i Danmark er tomater, agurker, salat og andet bladgrønt, chili, auberginer og peberfrugter.

 

Hvad skal jeg plante i mit drivhus?

Du kan ud over grøntsager også dyrke krydderurter, ikke spiselige planter og meget mere.

 

Hvordan fastgør man et drivhus?

Området skal være plant, i niveau og tilgængeligt. Belægningen skal være vandret og uden afvandingsfald, hvor huset placeres. Fundamentet til et drivhus skal være i vinkel og vatter.

Montage forudsætter, at området for husets placering er planeret og klargjort. Rundt om placeringen for drivhuset skal der være 60 cm på alle sider, så montørerne har arbejdsrum og plads til en stige. Det betyder, at drivhuset ikke kan placeres tættere på end 60 cm op af bygninger, hegn eller lignende.

Belægningen skal være vandret og uden afvandingsfald, hvor huset placeres. Fundamentet til et drivhus skal være i vinkel og vatter.

 

Hvad koster det at få sat et drivhus op?

Ved Juliana Drivhuse ligger priserne fra 3.000 kr. og op efter for at få os til at montere dit nyindkøbte drivhus. Prisen og størrelse på drivhus afhænger meget af hinanden.

 

Hvornår kan man plante tomater i drivhuset?

Når du dyrker tomater, skal du holde dem inde til faren for frost i vinterhalvåret er ovre. Vi plejer at anbefale at flytte tomaterne tilbage i drivhuset omkring starten af maj måned.

 

Hvordan skal et vægdrivhus vende?

Placeringen N-S er den optimale, hvis du har et drivhus med glas. Når solen står op i øst, bliver drivhuset hurtigt opvarmet, og når solen om middagen står i syd, vender den smalleste side mod solen, så der ikke bliver så varmt. Når solen så går ned i vest, udnytter drivhuset solens varme til det sidste.

 

Hvor kan man købe glas til drivhus?

Du kan købe glas til dit Juliana, Halls eller Gabriel Ash hus hos Juliana. Alternativet er hos din lokale glarmester. Bemærk dog at det ikke er alle glarmestre som har hærdet glas i 3 mm.

 

Hvor lang tid tager det at sætte et drivhus op?

Du kan sagtens selv samle et drivhus, vi anbefaler at afsætte mindst 2-3 dage til opgaven. Det er ingen hemmelighed at det er krævende at sætte et drivhus op, og vi anbefaler at man altid er mere end en. Arbejdet inden er også krævende da alt skal være i vatter og rettet af. Der er altid mulighed for at bestille drivhusmontage hos os.

 

Hvorfor hærdet glas?

Vi anbefaler et drivhus i aluminium med hærdet glas til hobbygartneren, der også gerne vil sidde i drivhuset og samtidig nyde haven omkring det. Med et drivhus i glas skal du være opmærksom på solens stråler, så at installere skyggenet og/eller bruge skyggepasta i drivhuset vil oftest være en fordel. Vi anbefaler altid hærdet glas frem for almindeligt glas, da hærdet glas vil bryde i små stykker, hvis det går i stykker frem for store skår som almindeligt glas.

 

Kan man sætte et drivhus på en træterrasse?

Ønsker du dit drivhus placeret på en træterrasse, skal du i første omgang kontakte dit forsikringsselskab for at afklare, hvad de forsikrer. I forhold til selve etableringen på træterrassen vil det rigtige være at lave en trærammen, som svarer til fundamentet/målet på drivhuset.

Under terrassens brædder skal denne ramme fastmonteres i de træregler, som er nedstøbt.
Terrassebrædderne i sig selv vil ikke kunne holde drivhuset, så hvis du blot bolter drivhusfundamentet i brædderne, er drivhuset ikke forsvarligt forankret.

 

Kan vinduer springe i storm?

Det kan de, men årsagen til smadrede vinduer skyldes oftest andre årsager. Husk at sørge for at der altid kan komme gennemtræk i dit drivhus, der kan nemlig opstå undertryk når det blæser meget, og det er ingen drivhuse bygget til. Derudover skal man selvfølgelig også sørge for at sikre omgivelserne både inde og udenom drivhuset så ingenting kan flyve ind i vinduerne og være årsagen til at de går i stykker.

 

Hvilken forsikring dækker drivhus?

Ring til din forsikring, for i de fleste husforsikringer indgår der stormskader på bygninger på hele matriklen. Dog kan det stadig være forskelligt fra forsikring til forsikring, spørg derfor altid først inden du kaster dig ud i projektet.

 

Hvor tæt på skel må et drivhus stå?

Et drivhus, orangeri mv. kan efter reglerne om sekundær bebyggelse opføres tæt på skel. Det er derfor hensynet til brandsikkerhed og begrænsningen af nabogener der begrunder, at drivhuse, orangerier mv. kun anvendes til kortvarigt ophold, ligesom det gælder for de øvrige sekundære bygninger.

Der er dog ikke noget til hinder for, at et drivhus indrettes med borde, stole, og osv., som kan benyttes i forbindelse med kortvarigt ophold i drivhuset. Der er i det hele taget en formodning for, at drivhuse, orangerier osv. ikke anvendes til beboelse. Det vil dog være en konkret vurdering, hvornår et drivhus, orangeri mv. overgår fra at være sekundær bebyggelse, dvs. anvendes til kortvarige ophold, til at være beboelsesrum, som anvendes til længerevarende ophold, f.eks. en spisestue.

 

Er et drivhus en tilbygning?

Det kommer an på hvilken form for drivhus du vælger. Hvis du vælger et vægdrivhus eller orangeri så kan det være men oftes anses det som værende en påbygning af dit hus, men et fritstående drivhus er ikke.

 

Hvor meget må man bygge uden tilladelse?

Det gælder for alle former for bebyggelse, herunder enfamiliehuse, rækkehuse, etageboligbyggeri, industri- og lagerbebyggelse, at der samlet må bygges 50 m2 på hver grund uden ansøgning om byggetilladelse.

 

Har du brug for hjælp eller gider du bare ikke bruge din dyrebare tid, på at snakke med kommune og forsikringsselskab?

Er du i tvivl om hvordan, hvor meget, hvem du skal kontakte eller vil du helt slippe for at lave ansøgningen og snakken med dit forsikringsselskab?
Så henviser vi til Thomas Søndergaard fra Universalhuse.dk.

Thomas er bygningskonstruktør og kan hjælpe dig med alt fra at stille de rigtige spørgsmål til kommunen, tage kontakten til dit forsikringsselskab og sikre dig, at alt er på plads inden du monterer dit drivhus på din grund. Han holder dig sikkert og roligt i hånden igennem hele processen. 

Thomas som er manden bag Universalhuse, har erfaring fra byggebranchen helt tilbage fra 2003 og kan derfor tilbyde kompetencer og bred viden. Kontakt ham endelig hvis du har spørgsmål til de forskellige processer eller ønsker et godt tilbud.

Du skal forvente en behandlingstid ved kommunen på mellem 14-22 uger, så tag endelig fat på Universalhuse.dk allerede i dag, så du er sikker på at kunne komme i gang med at dyrke og nyde allerede til foråret!