Skrevet af Sian Napier 26 okt 2023 11:44
Dagbog fra en forventningsfuld drivhusgartner. Part 1
Mit navn er Sian Napier, og jeg er en professionel gartner, som endelig bliver indehaver af et længe ventet drivhus. Jeg er en ny blogger for Juliana, og jeg vil gerne dele min rejse med jer.
Da min yngste fyldte fire år og startede skole, vendte jeg tilbage til skolen og begyndte at træne i havedyrkning. Tre år efter at have modtaget mit første diplom, begyndte jeg at arbejde som freelance gartner og havedesigner. Femten år er nu gået, og min virksomhed bliver stærkere og stærkere.
I årevis har jeg dyrket grøntsager for min familie, opdrættet kyllinger, (og grise på et tidspunkt, men det er en historie til en anden gang), men der har altid været noget, der manglede, og jeg har længdes efter et drivhus i meget lang tid. Ikke kun for at dyrke tomater og agurker, plus chili, peber og aubergine, bare for at nævne et par stykker, men jeg vil gerne have et sted, jeg kan slappe af. Min mand slapper af ved at spille golf eller køre en tur på hans motorcykel, men for mig handler det om at forplante planter og så frø. Jeg elsker at se squashfrø spire og vente utålmodigt på den første hvide bue, der bryder frem af jorden. Jeg elsker at fjerne bladene, der gror mellem de primære stængler og grene af tomatplanter. Jeg har gjort alle de ting. Jeg har set mine squash planter trives, men jeg har også set hver udendørs tomat blive brun, på grund af en uvenlig britisk summer.
Efter en meget lang ventetid, er mit drivhus på vej, og hun er meget smuk. Hun passer perfekt ind mellem mine grøntsagshøjbede. Hun er et Wisley plante hus, som er lavet af Gabriel Ash.
Jeg har valgt dette drivhus på grund af dets traditionelle design, som er lavet af bæredygtig canadisk cedertræ, som mildner med alderen. Drivhuset er 2 meter højt, hvilket betyder, at jeg kan have en vinstok langs loftet og have plads til et citrontræ i den anden ende. Jeg har visioner, der involverer mig, der slapper af sidst på dagen med en gin og tonic, med en citron fra mit eget træ.
Overraskende nok har min mand vist interesse, og vil nu gerne have en smal brændeovn i det ene hjørne, lige varmt nok til at i vi kan sidde ude på kølige aftener eller forblive tørre og varme, hvis det regner (eller han kan undslippe fra familie sammenkomster for en stund og ryge en cigar). Drivhuset kan blive en forlængelse af huset, hvor vi kan slappe af og måske også underholde et lille selskab. Jeg har visioner om lyskæder og levende lys, mens vi drikker vin og nyder en tomatsalat, som er friskplukket og lavet med hjemmedyrket basilikum.
Jeg lyder ret entusiastisk, men det er fordi, jeg er oprigtig spændt på drivhuset og udsigten til hjemme dyrket frugt og grønt. Jeg glæder mig til at skabe den oase, hvor jeg kan pleje, ikke kun planter, men også mig selv efter en lang dag. Måske der også kan blive en plads til min yogamåtte.
Der er måske en lille forhindring, og det er at på den plads, hvor jeg regner med at placere mit drivhus, er et overgroet faldefærdigt hønsehus, en gammel rusten trailer, en stor mængde murbrokker og et ret stort laurbærtræ. Og endnu mere irriterende, et råddent havehegn som har brug for at blive udskiftet.
Det ser ud til, at jeg for dejlig travlt.
Denne blog er for mig et redskab til at dele min rejse, når jeg realiserer min drøm om et drivhus. Jeg vil derfor invitere jer med på mit drivhus eventyr, når jeg river mit gamle hønsehus ned, eller planter min første tomatplante, eller at jeg drikker den første gin & tonic med min egen citron.
Fortsættelse følger.