Den første høst fra drivhuset

 

I april besluttede vi os for at købe et Juliana Premium drivhus på 13 m², som blev sat op i maj. Det passer stadigvæk perfekt ind i vores have, og vi er tilfredse med både kvaliteten og tilbehøret. I min første artikel kan I læse, hvad vi var særlige opmærksomme på, da vi skulle købe et drivhus. I mellemtiden har vi allerede kunnet høste en masse fra drivhuset, som står og stråler ved siden af en vidunderlig blomsterpragt i haven. Man kan mærke, at der er sket en del i de sidste par uger, men hvad er der egentligt sket siden opsætningen af drivhuset?

 

 

Vi har delt drivhuset op og anlagt bede. Som rammer til bedene har vi brugt træbjælker, der er blevet gravet et stykke ned i jorden. På den måde begrænsede vi bedenes ydervægge. I midten af drivhuset er der kommet et højbed. Trærammen er bygget med brædder i lærketræ. Lærketræ egner sig godt til havebede/højbede, fordi det har et højt indhold af harpiks, hvilket beskytter træet godt imod fugtighed. Drivhusets bede blev efterfølgende klargjort med en blanding af muldjord og kompostjord. På den måde var de optimalt forsynet med næringsstoffer og klar til plantning.

 

 

I højre side af drivhuset har vi plantet slange- og snackagurker. Vi har brugt et jutenet som espalier, der er blevet spændt ud over hele den højre glasrude. Til det formål har vi købt planteøjer til planter fra Juliana, som nemt kan fastgøres i drivhusets metalskinner. I starten var vi i tvivl om, hvorvidt jutenettet ville være nok. Men i sidste ende kan vi bekræfte, at jutenettet var en perfekt løsning, og det var let at sætte op. De første agurker kunne vi høste ca. 4 uger efter, at vi havde plantet dem (i starten af juni), og de var rigtig lækre. Frugterne udviklede sig så hurtigt, at vi næsten hver anden dag kunne høste en kurv fuld af agurker. I august er høsten aftagende, og de første planter tørrer ud. Resultatet: vi har haft en meget succesfuld agurkesæson i drivhuset.

 

 

Ved siden af agurkerne slynger vandmelonerne sig fra jorden og hen til de andre bede. I starten havde vi problemer med melonerne. De første vandmelon- og honningmelonplanter døde efter, at vi havde plantet dem. Derefter købte vi yderligere to vandmelonplanter, som heldigvis har overlevet indtil nu. Vandmelonen spreder sig hurtigt. Derfor skal skuddene afkortes regelmæssigt, så den ikke spreder sig for meget og i stedet bruger sin energi på blomsterne og frugternes vækst. Det har fungeret godt indtil nu, og vi har allerede høstet to vandmeloner, som smagte sødt og lækkert, og vi glæder os derfor allerede til flere frugter.

I det midterste bed har vi plantet kål, som vi ikke har haft succes med endnu. I sommermånederne er det for varmt for kål i drivhuset. Efter at vi havde plantet kålen, skød den hurtigt i vejret, hvorefter den blev angrebet af larver. I slutningen af juli opgav vi vores kål og gav det resterende til hønsene. I stedet flyttede et par peberfrugtplanter og hovedsalat ind i bedet.

 

 

I venstre side af drivhuset har vi plantet chili og peberfrugt. I starten blev planterne stabiliseret med hjælp fra træpinde. Senere fastgjorde vi dem dog med tomatstænger, fordi de første planter var blevet kæmpestore og væltede. Alle planterne bærer frugt, og de første frugter er ved at blive røde og gule. Et par af frugterne har brune pletter, men vi kender endnu ikke årsagen. Det er vigtigt at plukke disse frugter med det samme og smide dem ud. Der kan være flere årsager til de brune pletter, f.eks. at jorden ikke har en tilstrækkelig mængde af næringsstoffer, eller at vandforsyning ikke er afbalanceret etc. På trods af det har vi alligevel kunnet høste et par frugter, og i øjeblikket er vi i fuld gang med at høste peberfrugter og chilier.

Jeg er spændt på, hvilke erfaringer vi tager med os fra den første peberfrugt- og chilisæson i drivhuset, og jeg vil berette herom i de kommende uger. Nu er det først og fremmest tid til at bruge de mange lækre frugter i køkkenet.