Skrevet af Mathias Emil Pedersen 21 sep 2018 11:44

Lav din egen tomatsauce til din pizza

Hjemmelavet tomatsauce er en pragtfuld måde at gemme og bruge sommerens høst fra drivhuset på i madlavningen.
Denne sauce er god at bruge med det samme, men er ligeså skøn at have stående i køleskabet klar til at bruge som bund på pizza, i lasagne eller som base i spaghetti med kødboller i tomatsauce - nøjagtig som i Lady & Vagabonden!


Spicy italiensk tomatsauce

Ingredienser:

  • Tomater, forskellige sorter, 1500 gram
  • Rødløg, 4 stk
  • Courgetter, 2-3 stk
  • Peberfrugt, 2-3 stk
  • Chili, efter ønskede styrke 1-2 stk, kan dog også udelades
  • Hvidløg, efter ønskede styrke 3-6 fed
  • Basilikum
  • Timian
  • Olivenolie

Alle ingredienser hakkes. Hvidløg og chili hakkes så fint, man kan.
Løg og hvidløg svitses i olivenolie til de bliver blanke, hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes.
Tomatsaucen bør simre i 45-60 min.
Efter afkølning kan saucen hældes på patentglas og opbevares i køleskabet, hvis ikke man ønsker at bruge den med det samme.
Holdbarhed 3-4 uger ved 5 grader i køleskab.