Hvorfor et Juliana-drivhus?

Med et Juliana-drivhus får du dansk design til skandinaviske vejrforhold, dansk produceret og dansk ejet.

Kvalitet

Et Juliana-drivhus bygger på dansk designs principper om enkelthed, æstetik og funktionalitet. Drivhusene er designet til de skandinaviske vejrforhold, og den kraftige profilkonstruktion gør husene robuste og funktionelle samtidig med, at de er smukke at se på. Et Juliana-drivhus er en æstetisk ramme, hvor der er kælet for detaljerne.

Med virksomhedens funktioner samlet på samme matrikel i Odense betyder den korte vej fra produkt­udvikling til produktion og salg, at tilbagemeldinger fra forhandlere og kunder hurtigt kan føre til justeringer i konstruktion og produktion.

 


12 års garanti og reservedelssikkerhed

Juliana Drivhuse har næsten 60 års erfaring, og Juliana-drivhusene er gennem alle årene tegnet, fremstillet og videreudviklet på den danske fabrik i udkanten af Odense. Et Juliana-drivhus er designet og fremstillet til at holde i rigtig mange år, og de mange års erfaring betyder, at vi trygt stiller en garanti på 12 år. Du kan læse hele garantierklæringen her.

De enkelte drivhus-modeller bliver typisk produceret i mange år, og vi er derfor leveringsdygtige i reservedele til langt de fleste af de drivhusmodeller, som vi har produceret gennem tiden. Så hvis uheldet er ude, og du skulle få brug for reservedele, kan du bestille direkte i vores webshop eller kontakte vores kundeservice.

 

Made-in-Odense

Når vi siger ’made in Odense’ betyder det, at Juliana-drivhusene leveres direkte fra fabrikken i udkanten af Odense, hvor de er fremstillet og pakket af erfarne hænder og en up-to-date maskinpark. 

Vi er stolte over, at mange medarbejdere har været i virksomheden i adskillige år, og både 10, 20 og 30-års jubilæer bliver med mellemrum fejret i fællesskab. Det giver værdifuld stabilitet og en særdeles erfaren og specialiseret medarbejderstab. 

I produktionen bliver stålfundamenterne til drivhusene valset og klinket, så de passer til det enkelte drivhus, og drivhus-profilerne i rå eller pulverlakeret aluminium bliver afkortet, klinket eller CNC-bearbejdet i de længder, der udgør de enkelte modeller og størrelser.

Produktion af drivhuse kræver stor præcision og en del manuel håndtering og pakning, men hvor det er muligt, indfører vi løbende automatisering og investerer i maskineri og pakkerobotter. En nødvendig investering for at kunne fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark.

 

Siden 1963

Juliana Drivhuse blev etableret i Odense i 1963 af Mogens A. Stærmose. Det blev startskuddet til Juliana Drivhuse A/S, der i dag er en af verdens førende producenter af drivhuse til private. Virksomheden drives i dag af tredje generation og har hovedkontor og produktion i Odense samt datterselskaber i England og Tyskland. Koncernens aktiviteter spænder over design, udvikling, fremstilling, markedsføring og salg af både drivhuse og postkasser, der omfatter varemærkerne Halls, Juliana og Gabriel Ash (drivhuse) samt Allux (postkasser, pakkepostkasser og postkasseanlæg). Produkterne afsættes globalt gennem bygge­markeds­kæder, uafhængige forhandlere, havecentre og showrooms. Juliana Drivhuse beskæftiger 165 medarbejdere i Danmark, England og Tyskland.

AAA KREDITVÆRDIGHED

Som kunde – både forhandler og slutkunde – kan der være behov for tryghed i forhold til samhandel og levering. Juliana Drivhuse A/S er siden 2015 AAA-kreditvurderet.
Sølvrating betyder, at vi de seneste mindst fem år har været scoret AAA. En AAA-kreditvurdering er den højeste kreditvurdering, man kan opnå, og kun 0,4% af danske virksomheder har opnået AAA Sølvrating.
At være AAA kreditværdig betyder, at Juliana har en særdeles sund økonomi og er i stand til at betale vores regninger og dermed den største leveringssikkerhed for vores kunder.