Automatiseringsprisen 2020
Efter introduktionen af pakkerobotten på fabrikken i Odense offentliggjorde DIRA Dansk Robot Netværk i juni indstillingen af Juliana Drivhuse til Automatiseringsprisen 2020.
I september blev vinderen fundet og afsløret.
Efter introduktionen af pakkerobotten på fabrikken i Odense tidligere på året offentliggjorde DIRA Dansk Robot Netværk i juni indstillingen af Juliana Drivhuse til Automatiseringsprisen 2020 med følgende begrundelse:
Juliana Drivhuse for at have planlagt og implementeret en avanceret robotcelle, der forener lagerautomater med avanceret visionteknologi i en fuldautomatisk pakkeløsning af delelementer til drivhuse. Indtil nu har de små drivhusdele ligget i en stor pose sammen med de større dele, som er blevet sendt ud til kunderne. Efter automatiseringen af processen bliver delene pakket i rumopdelte papkasser, der gør oplevelsen bedre og samlingen langt mere overskuelige for kunderne.
Dette års jury var ikke i tvivl om, at Juliana Drivhuses løsning er et flot spring mod at blive automatiseret.
Vi glædede os over det flotte selskab, som vi blev bragt i med Vola A/S og Welltec som de to andre nominerede.
På messen Automatik 2020 i starten af september, hvor den danske robot-og automationsbranche var samlet, blev vinderen af prisen afsløret.
Vandhaneproducenten Vola løb med den flotte sejr, og fra Juliana skal lyde et stort tillykke.