Juliana Drivhuse fylder 60 år - et særligt jubilæums-drivhus
Julianas nye jubilæumsdrivhus er inspireret af klassiske drivhusmodeller og er udviklet til den moderne haveejer, som har mange funktioner knyttet til sit drivhus. Der er tale om en model, der vil være til rådighed i jubilæumsåret og i begrænset antal.
I 2023 fylder Juliana Drivhuse 60 år. Den familieejede Odense-virksomhed lancerer derfor en helt unik jubilæumsmodel, der har fået titlen ’Juliana Jubii 60 Limited Edition’. Det er altså en model, som kun fremstilles i begrænset antal og med en række helt specielle kendetegn.
Et jubilæumshus bygget på stærke traditioner
Hos Juliana har man altid været optaget af at udvikle nye drivhusmodeller. ”Det, at vi har vores egen udviklingsafdeling, betyder, at vi konstant kan forbedre produkterne, og når vi udvikler helt nye modeller, går teamet de få skridt ud i produktionen og sikrer sig, at vi rent faktisk kan producere det, vi har tegnet”, fortæller Nikolaj Stærmose, der er tredje generation og ejer af Juliana Drivhuse A/S.
Jubilæums-huset tager udgangspunkt i bestseller-huset Juliana Premium. Drivhusets sidehøjde er løftet, hvilket giver plads til, at den dobbelte stalddør kan placeres på langsiden. I husets gavle er toppen forstærket med en sortlakeret stålplade. Huset er hele 15 m², og med den øgede højde er der en fantastisk stor rumfornemmelse i drivhuset. Der er rigelig med plads til både mennesker og planter.
Drivhusets profiler er sortlakerede ligesom døre, vinduer og montagelister, og således er hele drivhuset sort – til forskel fra det øvrige Juliana-sortiment, hvor profilerne er antracitfarvede. ”Modellen er rettet imod de haveejere, der gerne omtaler deres drivhus som orangeriet, og som i høj grad vil indrette sig til hygge med familie og venner”, forklarer Nikolaj Stærmose.
Find yderligere information om vores jubilæums-drivhus her
Hvor kan man købe jubilæums-huset?
Drivhuset kan købes i Juliana Drivhuscenter og i Julianas webshop Drivhuscenter.dk samt hos udvalgt partner XL-byg.
Drivhuset fremstilles i begrænset antal og kan leveres fra starten af marts.
Læs meget mere om Juliana Drivhuses 60-års jubilæum lige her.