Juliana Orangeri – en grøn oase i haven

Publiceret første gang 2. januar 2015

At det gammelkendte drivhus i disse år har fået ny funktionalitet understreges i høj grad med det nye Juliana Orangeri. Rummelighed, design og funktionalitet går op i en højere enhed.

 

Hos Odense-virksomhed Juliana Drivhuse er der fuld gang i udviklingsarbejdet i disse år. Virksomheden har designet og udviklet et helt nyt profilsystem i aluminium, der er grundlaget for de nye modeller, der er lanceret de sidste par år. I 2015 er turen så kommet til et Juliana Orangeri, der er en smuk ramme om det skønne liv i haven.

”Som altid når vi lancerer en ny model, er vi spændte på, hvad forbrugerne synes om produktet”, fortæller virksomhedens daglige leder Nikolaj Stærmose. Den første produktion af modellen kørte på fabrikken i Odense i december i fjor, og de første ordrer er kommet i hus. Orangeriet produceres til lager og kan leveres direkte til forbrugeren overalt i Danmark inden for otte hverdage. På forhandleroversigten kan man finde den nærmeste forhandler, og ønsker man at se orangeriet udstillet, kan man ringe til tlf.: 66 11 18 11 og få information om, hvor den nærmeste udstilling befinder sig.

Juliana Orangeri leveres med 3 mm tykt hærdet glas i hele baner. Det giver huset et smukt udseende sammenlignet med det traditionelle, delte glas. Samtidig får man ekstra styrke og sikkerhed, hvis uheldet skulle være ude. Hærdet glas splintrer nemlig i meget små stykker, som en bilrude, hvorimod almindeligt drivhusglas knækker i store stykker med øget risiko for at skære sig.

Det er muligt at vælge imellem to farvevarianter: Sort/alu eller antracit/sort. I begge varianter er det døre, vinduer samt diverse samlebeslag, der er sortlakerede som standard. Til husets fire vinduer kan man tilkøbe automatiske vinduesåbnere, så man ikke selv skal huske at lufte ud. Husets store tagrende og de medfølgende nedløbsrør sikrer afvanding fra det store tagareal.