Vigtigt før du starter
Når du skal montere glas, er det vigtigt, at du bruger handsker, så du ikke skærer dig.
Start med at montere glasset i taget, derefter siderne og til sidst gavlene. I monteringsvejledningen fremgår det hvilke glas, der skal monteres hvor med angivelse af mål.
Trin 1
Påfør silicone jf. montagevejledning
Påfør på de anbefalede steder jf. montagevejledningen en ca. 3 mm. silikonestreg på de lodrette profiler markeret med en stiplet streg i montagevejledningen.
Anvendes mere end anbefalet, kan man købe ekstra tuber. Det skal være syrefri silikone.
Trin 2
Glasset trykkes fast
Glasset trykkes fast i silikonen. Vær forsigtig omkring isætning af glas i drivhuset. Husk ligeledes centrering af glasset.
Trin 3
Montér montagelister
Montagelister monteres og skal sættes i samtidigt på begge sider af det enkelte glas. Sørg for at listen giver et lille "klik". Gennemgå drivhuset, så du sikrer dig, at alle lister sidder korrekt efter endt montage.
Inspiration til dit drivhus?
Er du på udkig efter ny inspiration til at forvandle dit drivhusliv til et frodigt paradis? Lad os sammen udforske nye ideer og tips, der vil gøre dit grønne fristed endnu mere magisk!
JULIANA GRUPPEN
Juliana Gruppen er en førende global leverandør af kvalitetsdrivhuse til private. Virksomheden blev grundlagt i 1963 af Mogens A. Stærmose i Odense, Danmark. Den familieejede virksomhed ejes i dag af 3. generation, Nikolaj Stærmose. Hovedkontoret og fremstillingen er stadig beliggende i Odense med datterselskaber i Storbritannien og Tyskland. Juliana Gruppen eksporterer til mere end 20 lande.
’We help people grow’. Derfor sætter vores brands Halls, Juliana og Gabriel Ash rammen for oplevelser, der er lige så naturlige, som de er magiske. Til trods for vores lange historie er vi fremadskuende og nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre bæredygtigheden af vores drivhuse. Få mere at vide om Juliana her på siden og find inspiration til dit drivhusliv i vores store inspirationsunivers.