Kan man selv montere et drivhus?Gå til indhold

Kan man selv montere et drivhus?


Ja, man kan sagtens selv montere et drivhus

Vi har selv testet processen ved et samle et Juliana Compact 8,2. Resultatet er vi ret godt tilfredse med, se lige hvor flot det er.


I artiklen her guider vi dig igennem de vigtigste processer og tips når du skal samle dit Juliana drivhus.

​​​​​​​

Sådan kommer du i gang

Vær altid to personer til montage

Vi anbefaler, at I er to personer til at samle drivhuset. Siderne skal holdes, løftes og justeres på plads, og det kræver ekstra hænder for at sikre en stabil montering.


Det gælder især ved glasmontering, hvor glasset skal håndteres forsigtigt og placeres korrekt i profilerne. Når I er to, bliver arbejdet både lettere og mere sikkert.

Tjek alle kasser inden montage

Gennemgå alle kasser, før I går i gang med monteringen. Kontrollér, at alle dele er med, og at profiler, beslag og øvrige komponenter stemmer overens med montagevejledningen og følgesedlen.


Tjek også, at glasset er intakt og uden synlige skader. Hvis noget mangler eller er beskadiget, bør det afklares, inden monteringen fortsættes.

Fittingskassen

I fittingskassen finder I montagevejledningen samt de mindre dele, der skal bruges til samlingen af drivhuset. Det kan blandt andet være skruer, bolte, beslag, lister og øvrige fittings.


Vi anbefaler, at I starter med at åbne fittingskassen og gennemgår indholdet, inden monteringen begynder. På den måde får I et godt overblik over delene og kan følge montagevejledningen fra start.

Montage af fundament

Et korrekt monteret fundament er vigtigt for, at drivhuset står stabilt og i vater. Start med at placere fundamentet på det ønskede sted, og kontrollér alle krydsmål efter montagevejledningens foreskrifter, så fundamentet er helt lige og i vatter.


Når fundamentet er placeret korrekt, fastgøres det forsvarligt i jorden ved at støbe de medfølgende nedstøbningsjern i 90 cm beton. Sørg for, at fundamentet står stabilt og betonen er hærdet, inden selve drivhuset monteres ovenpå.


Følg markeringerne i montagevejledningen​​​​​​​

Når I følger montagevejledningen, er alle dele markeret med numre eller betegnelser, så de er nemme at finde og identificere undervejs. Brug markeringerne til at aflæse, hvilke dele der skal bruges i hvert trin.


På den måde får I et bedre overblik over monteringen og sikrer, at de rigtige dele anvendes på det rigtige tidspunkt.

Glasmontage med silikone

Ved glasmontage skal glasset placeres forsigtigt i profilerne og monteres efter anvisningerne i montagevejledningen. Silikonen bruges til at fastholde glasset og sikre en tæt montering.Påfør silikonen jævnt, og sørg for, at glasset sidder korrekt, inden det fastgøres endeligt. Arbejd roligt og præcist, så glasset monteres stabilt og uden spændinger.

Sidste step - Det er de små detaljer, der gør forskellen

Når drivhuset er samlet, er det de små detaljer, der fuldender helhedsindtrykket. Møtrikbeskyttere giver en pæn afslutning på synlige samlinger, mens det rette drivhustilbehør kan gøre hverdagen i drivhuset både lettere og mere funktionel.


Med hylder, borde, planteholdere og andre praktiske løsninger kan I indrette drivhuset, så det passer til jeres behov – uanset om det skal bruges til dyrkning, opbevaring eller hyggelige stunder.


Gå på opdagelse i vores udvalg af drivhustilbehør, og find de detaljer, der sætter prikken over i’et.

Find tilbehør her

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev!


Få jævnligt sæsonaktuelle tips, ny inspiration og nyheder om drivhuset direkte i din indbakke.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Vi er stolte over at have opnået højeste kreditrating

Familieejet dansk virksomhed med produktion i Odense

Finder du på Juliana og Halls drivhuse

JULIANA GRUPPEN

Juliana Gruppen er en førende global leverandør af kvalitetsdrivhuse til private. Virksomheden blev grundlagt i 1963 af Mogens A. Stærmose i Odense, Danmark. Den familieejede virksomhed ejes i dag af 3. generation, Nikolaj Stærmose. Hovedkontoret og fremstillingen er stadig beliggende i Odense med datterselskaber i Storbritannien og Tyskland. Juliana Gruppen eksporterer til mere end 20 lande.

’We help people grow’. Derfor sætter vores brands Halls og Juliana rammen for oplevelser, der er lige så naturlige, som de er magiske. Til trods for vores lange historie er vi fremadskuende og nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre bæredygtigheden af vores drivhuse. Få mere at vide om Juliana her på siden og find inspiration til dit drivhusliv i vores store inspirationsunivers.