

Fra jord til bord – Umuts drivhusdrøm
For kok og madformidler Umut hænger god mad uløseligt sammen med gode råvarer. Derfor har drømmen om et drivhus også fulgt ham længe. Da han for nylig blev husejer med en stor have, blev der endelig plads til at gøre drømmen til virkelighed.
Umut har været vant til køkkenhaven, siden han var barn. Dengang blev der dyrket mange forskellige grøntsager, men med et drivhus åbner der sig helt nye muligheder. Her kan han forlænge sæsonen, skabe bedre vækstbetingelser og dyrke afgrøder, der ellers kan være vanskelige at lykkes med på friland. For ham handler det dog om langt mere end selve dyrkningen.

Plads til både dyrkning og madlavning
Valget faldt på et Juliana Gartner 21,4, og størrelsen spiller en vigtig rolle i den måde, Umut bruger sit drivhus på.
Han ønskede ikke blot et sted med plads til tomater og krydderurter. Drivhuset skulle også kunne fungere som et arbejdsrum, hvor hans interesse for dyrkning og hans passion for madlavning kunne mødes.
Med Gartner 21,4 har han fået plads til både planter, arbejdsborde og et lille køkkenområde. Samtidig betyder den gode højde og rummelighed, at han kan bevæge sig rundt og arbejde med maden på samme måde, som han ville gøre i et køkken – bare midt i det grønne.
“Det er noget af det, jeg har glædet mig rigtig meget til – at kunne stå herinde i drivhuset og lave mad. Der er bredt, stort og højt nok til, at jeg kan stå herinde.”
For Umut er netop pladsen en vigtig del af drivhusoplevelsen. Det giver mulighed for at kombinere flere funktioner i samme rum frem for at vælge mellem et klassisk dyrkningsdrivhus og et sted til ophold.

Det er noget af det, jeg har glædet mig rigtig meget til – at kunne stå herinde i drivhuset og lave mad.
- Umut Sakarya

Når drivhuset bliver en del af køkkenet
Som kok var det naturligt for Umut at tænke madlavningen ind i drivhuset fra begyndelsen. Her kan han gå direkte fra plante til gryde og bruge råvarerne, mens de er helt friske.
“Jeg kan lige plukke lidt fra de forskellige grøntsager, der er her – friskere kan de jo ikke blive.”
Det er netop forbindelsen mellem dyrkning og madlavning, der fascinerer Umut. En kvist rosmarin til en risotto, friske urter til morgenmaden eller tomater direkte fra planten bliver en del af selve oplevelsen med at lave mad.
Smagen starter allerede i jorden
For Umut er hjemmedyrkning ikke kun hyggeligt. Han oplever også en tydelig forskel på de råvarer, han selv dyrker. Tomaterne får mere sødme og syre, krydderurterne en kraftigere aroma, og selv salaten får flere nuancer. Det er kvaliteter, som betyder meget, når mad er både arbejde og passion. At kunne hente ingredienser direkte i drivhuset giver derfor en helt særlig tilfredsstillelse.
Mere end et sted at dyrke
Drivhuset er samtidig blevet et ekstra rum i haven. Et sted, hvor Umut kan lave mad, opholde sig og finde ro mellem planterne. Han beskriver selv drivhuset som et slags mini-hjem med plads til både køkken, ophold og dyrkning. Her kan han gå rundt og passe planterne, eksperimentere med nye råvarer eller bare sætte sig ned og nyde omgivelserne. Det er netop kombinationen, der gør drivhuset særligt for ham. Det skal ikke være enten dyrkning eller ophold. Der skal være plads til begge dele.

Umuts drivhus
Da Umut købte sit hus i starten af 2026, blev drømmen om et drivhus hurtigt en del af dømmen. Umut drømte om et sted hvor han kan dyrke alt det der giver maden mere smag, men også et rum i haven hvad selve passionen for madlavningen kunne få lov til at udfolde sig. På den måde er madglæde og dyrkeglæde blevet smukt forenet i drivhuset.
Da Umut Sakarya skulle vælge hvilket drivhus han skulle have i sin have, faldt valget naturligt på en Juliana Garnter 21,4. Her fik Umut plads til det hele, men han kan stadig drømme om mere, for pladsen er til det.
Drømmer du om et drivhus, kan du finde vores store udvalg her. Vi har drivhuse til en hver have.
Følg os på Instagram og oplev vores passion for drivhuse
JULIANA GRUPPEN
Juliana Gruppen er en førende global leverandør af kvalitetsdrivhuse til private. Virksomheden blev grundlagt i 1963 af Mogens A. Stærmose i Odense, Danmark. Den familieejede virksomhed ejes i dag af 3. generation, Nikolaj Stærmose. Hovedkontoret og fremstillingen er stadig beliggende i Odense med datterselskaber i Storbritannien og Tyskland. Juliana Gruppen eksporterer til mere end 20 lande.
’We help people grow’. Derfor sætter vores brands Halls og Juliana rammen for oplevelser, der er lige så naturlige, som de er magiske. Til trods for vores lange historie er vi fremadskuende og nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre bæredygtigheden af vores drivhuse. Få mere at vide om Juliana her på siden og find inspiration til dit drivhusliv i vores store inspirationsunivers.










.webp)






.webp)

.webp)
.webp)




