Samme gode kvalitet – det tager dog længere tid
Hos Juliana Drivhuse har vi leveret drivhuse og orangerier til danskerne siden 1963. Gennem alle årene har vi bestræbt os på at levere den bedste kvalitet og holde, hvad vi lover. Sådan er det stadig, og faktisk er der mere end nogensinde brug for det. Vi står nemlig i en helt speciel situation. En situation, som vi – og mange andre danske virksomheder – ikke har prøvet før. Læs her om situationen, hvor vi også begrunder den længere leveringstid, en længere svartid i vores kundecenter m.v.
Coronaepidemien har været kritisk for mange virksomheder, men hos os – og mange andre leverandører af produkter til hus og have – har krisen haft den modsatte effekt. Efterspørgslen efter blandt andet drivhuse og orangerier er steget markant siden marts 2020. Derfor har vi øget vores kapacitet på vores fabrik i Odense med 40 procent, og vores dygtige og engagerede medarbejdere arbejder i treholdsskift for at kunne følge med. En stor indsats i 2020 gjorde, at vi kunne levere et rekordstort antal drivhuse i samme høje kvalitet til vores kunder i både ind- og udland.
I år er efterspørgslen efter drivhuse og orangerier fortsat meget høj. Samtidig er der på verdensmarkedet opstået mangel på blandt andet stål, aluminium og glas, som er nogle af de vigtigste råvarer, når vi skal fremstille et kvalitetsprodukt fra Juliana. Det er den direkte årsag til de længere leveringstider, der tilmed indimellem ændrer sig undervejs i produktions- og leveringsprocessen.
Situationen gør ondt på os og stemmer dårligt overens med de værdier, som vi har haft siden 1963. Vi kæmper på den ene side for hver enkelt ordre, men på den anden side har vi måttet indse, at der er nogle ting, vi ikke har kontrol over. Situationen er på alle måder ny, og vi bruger al vores vågne tid på at navigere så godt som muligt i det farvand, vi befinder os. Derfor håber vi på din forståelse og beklager de gener og frustrationer, situationen medfører for dig som kunde. Til gengæld kan vi love, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten og det produkt, som vil bringe dig mange glæder og stjernestunder i mange år.
Dit drivhus skal nok nå frem, men det tager desværre længere tid end normalt
I denne pressemeddelelse kan du læse mere om de forsynings- og produktionsudfordringer, som ikke kun Juliana Drivhuse står i.
Historien bragt af:
Nyhedsindslag fra TV2 nyhederne mandag 3. maj kl. 21:30 hvor problematikken med usikre forsyningsveje og stigende råvarepriser bliver belyst. Der kræves betalt adgang til TV2 for at kunne se indslaget.