Drivhuskalenderen for oktober
Oktober byder på kortere dage og køligere temperaturer. Middeltemperaturen ligger omkring 8 grader, og frostnætterne kan så småt begynde at melde deres ankomst. Samtidig bliver solens timer færre, og med under 100 solskinstimer er det tydeligt, at efteråret for alvor har taget over. Men selv om dagene bliver kortere og luften køligere, er der stadig masser af hyggelige og dejlige gøremål at tage fat på i drivhuset.

VEDLIGEHOLDELSE AF DRIVHUS
Giv drivhuset en grundig omgang, inden efteråret for alvor tager fat. Vask snavs og alger af tag og vægge, så mest muligt lys kan finde vej ind gennem de korte dage.
Har du varmekilder i drivhuset, er det også nu, de skal tjekkes og gøres klar. Husk også at tømme vandingssystem, slanger og regnvandstønder, så frosten ikke giver ubehagelige overraskelser.
Tænk over at tilføje en varmekilde inden kulden for alvor melder sig.
GØREMÅL I DRIVHUSET
- Ryd op i drivhuset, mens efterårssolen stadig varmer.
- Så spinat i bunden af drivhuset som årets sidste afgrøde.
- Efter en frostnat falder bladene af både vin og fersken. Fjern derfor de blade samt andre bladrester fra drivhuset.
- Så staudefrø i en god så- og priklemuld i drivhuset.
- Husk at flytte persille og lignende ind i drivhuset til vinterdrivning.
- Luft ud i drivhuset hver dag, og fjern straks visne/syge planter og plantedele, for at trække sæsonen længst muligt.
- Vask grundigt med drivhusrens og skyl efter med rent vand.
- Husk at potte stauder til vinterdrivning. F.eks. juleroser og primula.
- Fjern de nederste blade på krysantemum for at skabe luft og mindske risikoen for svampeangreb.
- Hele måneden kan du plante stedsegrønt med klump og i potte.
HAVETIPS
Når efteråret melder sin ankomst, er det tid til at give havens sarte planter lidt ekstra omsorg.
Tag georginer, begonier og andre løg og knolde op, inden frosten kommer snigende. Læg dem forsigtigt i kasser med tørvestrøelse, og find et frostfrit sted, hvor de kan hvile vinteren over. På den måde kan de komme stærkt tilbage, når foråret igen banker på døren.
I frugthaven er det også høsttid, så pluk de sidste modne æbler og pærer. Opbevar dem så køligt som muligt, men altid frostfrit, så de holder sig bedst. Dæk gerne kasserne med fugtige aviser, som hjælper med at holde luften omkring frugten tilpas fugtig.

INSPIRATION
Når efterårsmørket falder på, er drivhuset det perfekte sted at skabe lidt ekstra hygge. Hæng hyggebelysning op, og lad lanterner med levende lys sprede et varmt og stemningsfuldt skær. Med et par bløde plaider inden for rækkevidde kan du nyde de kølige aftener lidt længere.
Lad også årstiden flytte med ind – måske med græskar, Halloweenpynt og hyggelige stunder med familien. Og hvis du vil skrue endnu mere op for stemningen, kan du gøre det med fine fyrfadslysholdere, eller solcellelamper der giver et varmt og levende lys i mørket.
Følg linket for at få inspiration til belysning i drivhuset via vores Pinterest-side.
EFTERÅRSINDRETNING

Fyrfadslysholder
Skru op for hyggen, når mørket falder på, og lad levende lys danse i drivhuset. De fine fyrfadslysholdere monteres nemt i profilerne med den medfølgende specialbolt og møtrik, så de hurtigt er klar til at sprede varme og stemning.
.webp)
Solcellelampe
Lad lyset flytte med ind i drivhuset! Denne fine solcellelampe med tre LED-pærer skaber en hyggelig stemning, både inde og ude. Den er skabt til det danske vejr og fremstillet i holdbart plast, så den kan lyse op sæson efter sæson.
_1.webp)
Integreret Lamelhylde
Vil du udnytte hele drivhusets længde optimalt? Vores lamelhylde er den perfekte løsning. Hylden strækker sig fra gavl til gavl og skaber ekstra afsætnings- og opbevaringsplads langs hele drivhusets side.
.webp)
Inspiration til dit drivhus?
Er du på udkig efter ny inspiration til at forvandle dit drivhusliv til et frodigt paradis? Lad os sammen udforske nye ideer og tips, der vil gøre dit grønne fristed endnu mere magisk!
JULIANA GRUPPEN
Juliana Gruppen er en førende global leverandør af kvalitetsdrivhuse til private. Virksomheden blev grundlagt i 1963 af Mogens A. Stærmose i Odense, Danmark. Den familieejede virksomhed ejes i dag af 3. generation, Nikolaj Stærmose. Hovedkontoret og fremstillingen er stadig beliggende i Odense med datterselskaber i Storbritannien og Tyskland. Juliana Gruppen eksporterer til mere end 20 lande.
’We help people grow’. Derfor sætter vores brands Halls og Juliana rammen for oplevelser, der er lige så naturlige, som de er magiske. Til trods for vores lange historie er vi fremadskuende og nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre bæredygtigheden af vores drivhuse. Få mere at vide om Juliana her på siden og find inspiration til dit drivhusliv i vores store inspirationsunivers.













